Hvad er angst og hvordan behandler man det

Definition af angst

Det kan være svært at definere angst fra andre tilstande og reaktioner. Hvad er fx forskellen på:

​

• Angst og frygt?
• Generthed og angst?
• Almindelig forsigtighed og hæmmende angst?

​

Der er mange forskellige definitioner af angst, og mange former for angst fx panikangst, socialangst (også kendt som socialfobi), helbredsangst, generaliseret angst, OCD mv. 

Det vigtigste for om man kan tale om behandlingskrævende angst, er at du oplever angst som du synes er uhensigtsmæssig, pinefuld og hæmmer dig i dit liv. Det er dermed individuelt, hvornår man oplever at have brug for hjælp. Bl.a. af den grund har jeg som princip en åben Første samtale, hvor vi sammen ser på de udfordringer du oplever, og vurderer om jeg kan hjælpe dig på en meningsfuld måde.

​

Behandling

Angst kan forekomme hos alle aldersgrupper med varierende udtryk. Fælles er dog, at angsten opleves som noget uønsket og delvist uden for bevidst kontrol. Det kan være være alt fra deciderede panikanfald, til en ubehagelig uro i kroppen når man er sammen med andre.

Samtidig ser man ved angst, at de fleste oplever en række katastrofetanker om hvad der kan, og i nogle tilfælde helt sikkert vil, gå galt:

• Jeg kommer til at gå sort
• Alle vil grine af mig når jeg siger noget dumt
• Jeg kommer til at køre galt
• Flyet styrter ned
• Jeg kommer til at besvime

De kropslige og tankemæssige symptomer medfører, at de fleste der oplever angst, uanset alder, kender til små tricks der kan sænke deres angst. De tricks kan simpelthen være nødvendige for at komme igennem hverdagen. Desværre er disse tricks dog ofte hvad man kan kategorisere som Sikkerhedsadfærd eller Undgåelsesadfærd. Begge er adfærdsformer der vedligeholder og forstærker angst. Behandling af angst handler i stor grad om ændring af disse adfærdsformer.

​

Sikkerhedsadfærd

Sikkerhedsadfærd forekommer når man foretager sig den handling der fremprovokerer angst, men man forsøger at forsikre sig mod, at det man er mest bange for kommer til at sker. Fx hvis man skal holde en tale til en familiefest; man holder talen, men kun fordi man ordret har skrevet ned hvad man skal sige. Man holder så at sige ikke så meget en tale, man læser snarere op. Et andet eksempel kan være en person der er bange for at tage bussen; han tager bussen, men kun hvis hans mor tager med ham. Et tredje eksempel kan være den studerende der overforbereder sig til eksamen.​

Sikkerhedsadfærd hjælper dig altså til at gøre hvad du er bange for, men det fastholder den ængstelige forestilling om hvad der kan gå galt. Det fastholder billedet af, at man ikke kan klare det, hvis det værste sker! Hvis man ikke får lov at opleve hvad der sker når tingene går galt, så lærer man aldrig, at det slet ikke er farligt. Fx hvis du holder en tale til en familiefest og du klunter i ordene, hvad sker der: Intet! Folk venter tålmodigt på dig, og modtageren af talen bliver glad uanset. De fleste kan godt rationelt se, at tingene hænger sådan sammen, men sikkerhedsadfærden forhindrer dem i at opleve og dermed forstå det. 

​

Undgåelsesadfærd

Undgåelsesadfærd er mere indgribende og umiddelbart lettere at genkende end sikkerhedsadfærd. Det er kort sagt den adfærd man foretager, for at undgå at komme i angstprovokerende situationer. Det kan fx være at man bliver væk fra skole de dage man ved man skal holde oplæg. At man ikke tager til en fest, fordi man ved at man så skal snakke med folk osv. Undgåelsesadfærd er alvorlig især fordi det virker så godt; hvis man ikke møder det man er angst for, så bliver man ikke angst! Desværre bekræfter det en i, at man ikke kan klare det angstprovokerende, og det påvirker ens selvbillede i negativ retning.

​

Er man først begyndt at undgå én angstprovokerende situation, vil man ofte opleve et stigende antal af situationer som angstskabende. Arbejdet med at vende undgåelsesadfærd og konfrontere angsten fylder meget i kognitiv terapi, og det er ofte den del af terapien som klienter finder udfordrende.

​

Kognitiv adfærdsterapi

​Kognitiv behandling af angst vil tage udgangspunkt i de konkrete oplevelser du har med angst. Det er vigtigt med dette udgangspunkt, da angst kan vise sig på mange forskellige måder. Generelt vil behandlingen følge et mønster lignende dette:

• Udforskning af angstens form, igangsættelse og udtryk
• Registreringsøvelser omhandlende hvordan angsten forekommer i din hverdag
• Undersøgelse og forandring af dysfunktionelle tankemønstre (fx katastrofetanker)
• Eksponeringstræning hvor særligt sikkerhedsadfærd og undgåelsesadfærd er i fokus
• Tilbagefaldsforebyggelse

​