Definition af stress
Stress kan komme i mange forskellige former og udtryk. Udgangspunktet for symptomerne er dog altid det samme: Man har været udsat for en belastning, der igennem længere tid har igangsat ens alarmberedskab. Hvad der opleves som en belastning kan variere fra person til person, men fælles er; man har været udsat for mere, end man kunne klare.
Når man søger hjælp for stress, kan man være ramt i forskellig grad. Nogle er delvist sygemeldt, andre har en fuld sygemelding, mens nogle ikke er kommet så langt men oplever at det går den forkerte vej. Det er vigtigt at understrege: Man behøver ikke være sygemeldt, for at have brug for hjælp af en psykolog. Faktisk er det bedre at få hjælp tidligere end senere.
Hvordan behandler man stress?
Behandling af stress ved en psykologer er helt overordnet set en 3. ledet proces:
- Aflastning: Ved at sænke belastningen reducerer man stressresponsen, og dermed opnås en bedring af den negative tilstand
- Genetablering af hverdag: Gradvis tilbagevending til arbejde, skole mv. (efter en eventuel sygemelding). Det kan også dreje sig om genoptræning af koncentration, hukommelse og helt generelt trivsel
- Tilbagefaldsforebyggelse
Igennem alle tre faser vil der være fokus på at afdække, hvad der har udløst og vedligeholdt stressen. En forøget klarhed er vigtig, da det danner grundlag for at etablere nye og sundere vaner.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at ved stress kan mange af de ting der før var simple og overskuelige, pludselig være meget vanskelige. Derfor vil der ved forløb med behandling af stress hos mig, igennem hele processen, være plads til et ret konkret fokus: Hvordan du helt konkret kan gøre tingene på en anden måde.
På den måde vil jeg støtte dig til at ændre din hverdag, så du kan reducere de forhold, der stresser dig. Her er det også vigtig at være opmærksom på, at nok kan vi ændre meget ved, hvordan vi selv gør tingene, men vi kan også have brug for at få ændret forhold uden for os selv.