Spørgsmål og svar om kognitiv terapi

Hvad er kognitiv terapi?

Kognitiv terapi, også kendt som Kognitiv Adfærdsterapi (KAT), er en bestemt psykoterapeutisk metode. Det vil sige at det er en tilgang til terapi, som din psykolog kan vælge at bruge. Der findes nemlig en række forskellige metoder og tilgange fx psykodynamisk, ACT mv.

Kognitiv terapi handler om at du, sammen med din terapeut, ser på dine tanker, følelser, adfærd og krop i en helhed. Igennem dette vil det blive tydeligt for dig, hvordan de forskellige områder påvirker hinanden, fx hvis vi fortolker andre som truende, så vil vores krop kunne reagere med en kamp-flugt-reaktion og vi trækker os måske socialt.

Den kognitive tilgang indeholder en række værktøjer som du bliver trænet i at bruge. Det kan fx være i at tænke mere realistisk når du oplever angst, eller hvordan du kan lave en plan til at udfordre din angst.

Hvordan virker kognitiv terapi?

Effekten af kognitiv terapi kommer især ved det arbejde du udfører imellem samtalerne. Du vil opleve at få en række konkrete hjemmeopgaver, det kan fx være at registrere hvordan du reagerer i bestemte situationer, eller visse øvelser med angsthåndtering fx åndedrætsøvelser.

Man kan sige at kognitiv terapi helt grundlæggende virker ved, at du gradvist får mere og mere indsigt i og indflydelse på hvordan du har det. Fokus er især på her og nu, og på hvad du kan gøre ved det. En forøget fornemmelse af indflydelse på egen tilstand, og på at man kan arbejde videre med angsten/stressen selv, er et vigtigt mål i kognitiv terapi.

Kognitiv terapi mod angst (og undertyper)?

Der findes mange forskellige typer af angst, og dermed grunde til at man kan søge hjælp hos en psykolog. Man kan sige at den grundlæggende tilgang ved kognitiv terapi, vil være den samme uanset hvilken type angst du oplever. Faktisk er det oftest sådan, at når man døjer med angst, så vil det vise på flere forskellige måder, fx kan mange både mærke angst socialt og døje med helbredsangst.

Alligevel er der dog også forskelle i behandlingen, alt efter hvilken angst der er dominerende for dig. Her er tre eksempler:

Panikangst

Ved panikangst, også kendt som panikanfald, vil fokus i starten, måske overraskende, kun delvist være på selve anfaldene. Man ved nemlig at en af de største problemer ved panikanfald kan være, at man begynder at undgå de situationer hvor angsten opstår. Det er ikke godt, for så kan man nemlig udvikle det der hedder Agorafobi, hvor man undgår så mange situationer at ens liv bliver meget hæmmet. Derfor er det vigtigt, at man tidligt i behandlingsforløbet bliver opmærksom på undgåelse, og vi sammen får dig tilbage i de svære situationer. Samtidig med det, vil vi klæde dig på til at forstå anfaldene, og give dig konkrete redskaber til at håndtere dem.

Helbredsangst

Helbredsangst kan grundlæggende forstås som angst for sygdom. Det har tidligere, lidt nedsættende, været kendt som hypokondri. Når man lider af helbredsangst, så oplever man tilbagevendende angst for at lide af forskellige sygdomme såsom kræft, hjerteproblemer, psoriasis mv. Det kan være meget lidelsesfuldt at have det sådan, især fordi at man nærmest aldrig kan få sin frygt afkræftet helt, og derfor kan mærke en slem tilbagevendende angst.

Ved behandlingen af helbredsangst, vil mønstergenkendelse være meget i fokus i starten. Er der fællestræk ved bekymringerne, og hvad siger det om selve indholdet af dine tanker? Følgende vil vi se på hvordan du kan bryde disse mønstre, bl.a. igennem særlig adfærd og realistisk tænkning.

Socialangst

Socialangst, også kendt som socialfobi, kan groft sagt beskrives som overdreven og hæmmende generthed. Der er dog klar forskel på socialangst og generthed, da de der døjer med angsten vil opleve det meget lidelsesfuldt og især hæmmende. Ved socialangst vil ens tanker kredse om den sociale interaktion, hvad der kan gå galt, hvordan andre vil reagere negativt og hvordan man ikke selv formår at gøre det ordentligt.

I behandlingen af socialangst vil fokus være på afklaringen af de katastrofetanker man oplever i det sociale. Du vil blive trænet i at identificere de tanker, giver dem en realistisk behandling og se på situationen med alternative tanker. Det vil vi bruge fremad til at klæde dig på til eksponering, hvilket er en gradvis udfordring af de angstprovokerende situationer.

Kognitiv terapi mod stress?

Et behandlingsforløb rettet mod stress, vil med udgangspunkt i den kognitiv metode have to fokuspunkter.

Det første vil være meget konkret og rettet mod at sikre en aflastning i forhold til hvad der stresser dig. Heri ligger at vi sammen ser på en realistisk plan for aflastning, og med det samme også en plan for genoptræning. Heri vil vi se på dine omgivelser, fx hvad der belaster dig på arbejde mv., og hvordan du kan inkludere din chef og nærtstående så de kan hjælpe dig bedst muligt.

Det andet fokuspunkt vil rette sig mere direkte mod dig. Her vil vi se på hvad stress er for en størrelse, fx hvordan hjernen reagerer på stress, hvordan en prognose kan se ud, og hvordan man træner sig op igen. I det vil vi se på hvordan du tidligere har reageret når du oplevede stress, knoklede du fx videre ufortrødent? En forståelse af dine egne tanker og reaktioner er nemlig udgangspunktet for, at lære at reagere på andre måder.

Om klinikken

Kognitiv Klinik V/ Frederik Schmidt

CVR: 36784997

Nordre Ringgade 117, 8200 Aarhus N (Trøjborg)

​​Find rutevejledning her

Klinikken tilbyder​

​Visitationssamtale

Kognitiv terapi

Individuelle samtaler

Feedback Informet Treatment

Angst og stress

Kontakt

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at tage kontakt.​

22 29 22 49

frederik@psykologaarhusnord.dk

Telefontider

Ring og bestil et forløb​ eller få svar på dine spørgsmål. Telefonen er åben på disse tidspunkter.

Mandag - Fredag​

8.00 - 17.00​​