Kært barn har mange navne. Jeg bliver som psykolog i stigende grad kontaktet af personer der har svært ved at koncentrere sig. Som har svært ved at samle sig om ting i længere tid af gangen. Som oplever at de ikke kan få gjort noget, at de udsætter og at de ikke kan slippe dårlige vaner fx binging af serier på Netflix.
Koncentration kan være en skrøbelig størrelse, og det bliver ikke gjort nemmere af tilstedeværelsen af et stigende antal distraktioner online. Hvis man hele tiden bliver distraheret, og derfor går med dårlig samvittighed samt bebrejder sig selv, så kan det være meget smertefuldt. At der er tale om et stigende problem kan både aflæses i større undersøgelser hvor flere rapporterer om dårlig mentalt helbred og nedsat koncentrationsevne, samt en evigt stigende strøm af selvhjælpsbøger.
Alle der har prøvet at ændre dårlige vaner, fx at reducere overspringshandlinger, ved at det kan være meget svært. Vaner har en indbygget rigiditet; når de først er etableret, så ændrer de sig ikke meget.
Grundlæggende kan man sige, at vaner er kortsynede: De interesserer sig kun for det nuværende. Dårlige vaner om fx at tjekke Facebook hele tiden, kan dermed står i modsætning til mere langsigtede mål der kræver fokus. Et lignende klassisk eksempel kan være nytårsforsættet, som holder i 2 uger, og så er man tilbage til at gøre som man plejer.