Kognitiv terapi til behandling af angst og stress

Som psykolog er jeg trænet i at anvende specialiseret kognitiv adfærdsterapi (ofte forkortet KAT). KAT er den terapiform som er bedst undersøgt videnskabeligt, og konklusion er klart: Det virker.

Denne tilgang til psykoterapi tager udgangspunkt i, hvordan vi opfatter verden og hvilke tanker vi gør os om den. Det er nemlig i høj grad vores syn på verden, som medvirker til hvordan vi har det og hvordan vi handler. Samtidig er kognitiv adfærdsterapi en ret struktureret terapiform, som bl.a. i stor omfang gør brug af konkrete hjemmeopgaver. Forskningen viser ret klart, at det er det arbejde du gør imellem samtalerne, som er afgørende for at du får det bedre.


På denne side her jeg skrevet ret detaljeret om hvordan et samtaleforløb med kognitiv adfærdsterapi kan se ud. Det kan godt være lidt uoverskueligt at læse om, og i et samtaleforløb vil vi selvfølgelig tage en ting af gangen. Samtidig vil du opleve, at dit psykologforløb vil være tilpasset netop dig. Det kan fx være at du tidligt er klar til at opsøge angstprovokerende situationer, eller at du gerne vil fokusere på negative tankemønstre.

Problemafgrænsning og registrering

Den første fase i kognitiv psykoterapi drejer sig om at gennemføre en grundig undersøgelse. Herunder ligger en afdækning af, hvilke stress- og angstsymptomer du oplever, og hvordan de påvirker din hverdag. I særligt stressbehandlingen vil denne afdækning tage et ret praktisk fokus, i forhold til at få skabt en stabilisering af din arbejdsdag/hverdag. Vi vil sammen lægge en konkret plan i forhold til stressreduktion, så du kan igen kan finde ro i din hverdag.

Som et redskab til problemafgrænsning anvendes en række registreringsøvelser. Dette er hjemmeopgaver, hvor du ved hjælp af skemaer skal måle dine symptomer i løbet af dagen hen over en uge. Det vil skabe et overblik, og hjælpe dig til at se objektivt på dine symptomer og gøre dem målbare.

Grundlæggende vil vi sammen arbejde på, at hjælpe dig til at se hvad der fungerer og ikke fungerer lige nu. Her vil vi også kigge en smule tilbage i tiden, og fx se på hvordan du har arbejdet tidligere, eller hvordan du har forsøgt at få hverdagen til at hænge sammen.

Negative automatiske tanker og omstrukturering

Når vi er blevet klogere på, hvilken angst og stress du oplever, vil vi gå i gang med at udforske de tanker du har i løbet af dagen. Her vil der være et særligt fokus på de Negative Automatiske Tanker (NAT), der opstår i forskellige situationer.

Negative Automatiske tanker, opstår umiddelbart af sig selv i forskellige situationer. Det kunne fx være i forbindelse med præstationer (holde et oplæg), i sociale sammenhænge (være i en gruppe) eller noget helt tredje. Af særlig interesse her er de tanker, der negativt farver din opfattelse af dig selv, andre og endda verden. Disse tanker kendes ofte som katastrofetanker. Det kan fx være:

  • Tanker om at aldrig kunne være god nok
  • Tanker om at det vil gå galt
  • Tanker om at være ved at få en blodprop

I denne fase af kognitiv terapi vil vi også udforske, hvordan dine tanker påvirker din krop, adfærd og følelser. Det er nemlig rigtig vigtigt at kende sig selv i dette, da fx et angstanfald eller stress kan påvirke en på mange forskellige måder. Måder man ofte slet ikke havde forventet kunne ske for en selv.

Når vi har fået et overblik over dine negative tanker, og hvordan disse påvirker dig, kan vi gå i gang med at ændre disse tanker. Dette kalder man i kognitiv terapi for omstrukturering. Omstrukturering er grundlæggende træning i, hvordan man ser mere nuanceret og realistisk på verden. Det vil sige hvordan man får vendt katastrofetankerne til noget mere realistisk. Det kan lyde simpelt, og måske endda banalt, men det kan være rigtig svært i situationen. Hvor mange gange har du fx sagt til dig selv "tag det roligt" og "det skal nok gå"?

​Her det vigtigt at være opmærksom på, at målet er ikke at lære dig at tænke mere positivt, men snarere at give dig redskaber til at se tingene, som de er og ikke blive overvældet af negative tanker.

Eksponering i kognitiv terapi

Nu hedder det jo kognitiv adfærdsterapi, og hvor det kognitive handler om hvordan vi tænker, så er der også en rigtig vigtig adfærdsmæssig del. Det element i kognitiv terapi ligger især i eksponeringsdelen. I denne del af terapien lægger vi sammen en plan for, hvordan du gradvist kan begynde at udfordre din angst og tidligere stressskabende situationer. Eksponering betyder direkte, at man udsætter sig selv for sin angst (fra engelsk "to expose"). Altså går man selv ud i de situationer man måske tidligere havde undgået fx:

  • En der er bange for at holde oplæg, melder sig frivilligt til at kort fortælle om et emne på arbejdspladsen. Det kunne også være et kort fagligt oplæg for sin psykolog.
  • Hvis man er bange for at tage bussen, så sørger man for at tage bussen i skole sammen med en kammerat
  • Hvis man døjer med panikangst, kan man løbe i let trav og hæve pulsen
  • Ved socialangst kan en udfordring være at gå en tur op ad gågaden i Aarhus midtby

Grundtanken er her, at ved at gennemleve disse situationer igen og igen, vil man gradvis lære at håndtere dem. Det vil man kunne overføre til lignende situationer, samt at man vil lære noget om det man frygtede. Igennem eksponeringen lærer man, at de katastrofetanker man havde ikke er rigtige (fx at folk vil grine under ens oplæg hvis man går bare lidt i stå). Dermed kan man få en mere realistisk opfattelse af tingene.

Eksponering og omstrukturering spiller således sammen, og du lærer stille og roligt at udvide hvad du tør og kan.

Mange kan godt i starten af et terapiforløb være bange for at skulle igang med eksponeringen. Det er helt normalt, og et tegn på at der er en klar angst på spil. Sammen vil vi arbejde med denne frygt, og lægge en plan som du synes er realistisk. Du vil altså ikke blive presset ud i noget, som du ikke føler dig klar til.

Forebyggelse af tilbagefald

I psykoterapiens sidste del fokuserer vi på at gennemgå og fastholde de værktøjer, du har lært igennem forløbet. Når man går til psykolog, så er der rigtig mange ting man får vendt og drejet. Ligeledes er der mange forskellige værktøjer som vi sammen får gennemgået. Tilbagefaldsforebyggelse handler rigtig meget om, at vi genopfrisker den viden og de værktøjer, så du ved præcis hvornår og hvordan de skal bruges.

Som en del af tilbagefaldsforebyggelsen, vil vi også fokusere på dine værdier og din selvopfattelse. Har du fx presset dig selv for hårdt fordi du følte at du burde? Eller har du en grundlæggende negativ tro på dine egne evner? Disse ting vil vi naturligvis komme ind på løbende i forløbet, men det vil også fylde en hel del i forbindelse med den sidste del af terapien. I kognitiv terapi er det nemlig meningen, at de grundlæggende udsagn vi bruger om os selv fx "jeg er ikke god til noget" også skal behandles. Dvs. at vi lærer at se os selv i et mere realistisk lys, og lærer at bruge mere nuancerede udsagn om os selv fx "jeg er grundlæggende god til mange ting, men jeg skal træne mere på mine evner i at holde oplæg".

Kontakt mig og hør mere om kognitiv terapi

Ønsker du at høre mere om, hvordan jeg ved hjælp af kognitiv terapi kan hjælpe dig, eller ønsker du at bestille en tid til en samtale hos mig i Aarhus nær Trøjborg og Vejlby, må du endelig kontakte mig på telefon 22 29 22 49 eller e-mail frederik@psykologaarhusnord.dk.

​Kontaktformular

Udfyld formularen, så kontakter jeg dig snarest.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Om klinikken

Kognitiv Klinik V/ Frederik Schmidt

CVR: 36784997

Nordre Ringgade 117, 8200 Aarhus N (Trøjborg)

​​Find rutevejledning her

Klinikken tilbyder​

​Visitationssamtale

Kognitiv terapi

Individuelle samtaler

Feedback Informet Treatment

Angst og stress

Kontakt

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at tage kontakt.​

22 29 22 49

frederik@psykologaarhusnord.dk

Telefontider

Ring og bestil et forløb​ eller få svar på dine spørgsmål. Telefonen er åben på disse tidspunkter.

Mandag - Fredag​

8.00 - 17.00​​